ofte stillede spørgsmål

 

Hvor laver du babyaftryk næste gang?

Kig under kalenderen, eller følg med på instagram, hvor jeg også løbende annoncerer hvor og hvornår jeg laver babyaftryk i nærheden af dig.

Kan man hænge aftrykket op?

Ja, der er et skjult ophæng på aftrykket i messing, så det kan hænges sikkert op.

Hvad koster det?

Et babyaftryk af en hånd eller en fod koster fra 900 kr.- 1000 kr

Et dobbeltaftryk -altså en hånd og en fod på samme aftryk, koster 1000kr. -1100 kr.

Et søskende aftryk, altså et aftryk med to forskellige børns hænder på samme plade koster 1350 kr. -1450 kr. (begge børn skal være under to år, eller også skal det være en kombination af et spædbarn og et lidt større barn)

De glaserede aftryk er dyrere end de matte fordi de kræver en ekstra brændning og ekstra tørre tid, da der er større risiko for at der opstår revner i dem. Se de konkrete priser under fanen “priser” her på hjemmesiden.

Kan jeg få lavet et specialdesign på mit babyaftryk?

Ja det kan du godt, men ønsker du markante justeringer i designet, der afviger fra den generelle udforming på babyaftryk.dk’s produkter, koster det et tillæg på 500 kr.

Alt hvad du kan se af variationer over designet her på hjemmesiden, og på babyaftryk.dk’s instagram-feed, kan du selvfølgelig bede om at få lavet uden ekstra beregning. På mit instagram-feed er der masser af forskellige eksempler på designet at gå på opdagelse i.

Tillægget gælder ved alternativ tekst end navn, dato, og alder (et kælenavn koster selvfølgelig ikke ekstra). Det gælder også alternativ placering af tekst. F.eks teksten placeret i toppen af aftrykket, navn og alder/dato på samme linje, eller lignende.

Grunden til tillægget, er at et specialdesign tager markant længere tid i efterproduktionen, da det typisk kræver en del flere forsøg at ramme det æstetiske niveau som et babyaftryk fra babyaftryk.dk altid skal have.

Hvor gammel skal man være for at få lavet babyaftryk?

Minimum- og maximum alder for babyaftryk:

Den yngste baby der har fået lavet babyaftryk var 5 dage gammel. Det er op til forældrene at vurdere om deres barn er klar som helt spæd. Men rent teknisk og praktisk er det helt fint at lave det. Nedenfor kan du læse om den maksimale alder på de forskellige slags babyaftryk.

Dobbeltaftryk:

Dobbeltaftryk, altså hånd og fod på samme plade, kan laves af børn op til de er ca 1,5 år eller når de har str. 21 i sko. Jeg laver det helst ikke af større børn, da min erfaring er at det ikke bliver så pænt. Man får et finere produkt af de lidt større børn, hvis man vælger et enkeltaftryk.

Fod-aftryk:

Enkeltaftryk af en fod kan godt laves lidt større end dobbeltaftrykkene, men når barnet er over ca. 2,5 år, er min erfaring at aftrykkene med fødder ikke bliver så gode, da det er sværere at få foden trykket dybt nok ned i leret.

Hånd-aftryk:

Håndaftryk kan til gengæld laves indtil børnene er ret store. (ca 7-8 år)

Søskende-aftryk:

Nogle gange bliver jeg spurgt om et søskendepar kan få lavet aftryk på samme plade. Det kan jeg godt, hvis det ældste barn er højst 3 år og den yngste er en baby. Med tvillinger på samme aftryk kan de max. være 2 år.

Deværre kan jeg derfor heller ikke lave et aftryk på en enkelt plade med mere end to børn på.

Men giver man separate håndaftryk til børnene, så undgår man også søskende skænderier om hvem der skal have aftrykket med sig den dag det ikke længere skal hænge hos mor og far. ;-)

Kan min hund få lavet pote-aftryk?

Ja da! Så længe hunden er okay med at blive håndteret af en sød keramiker som den endnu ikke kender så kan vi sagtens lave poteaftryk. Din hund, eller kat har ingen øvre eller nedre aldersbegrænsning.

Jeg vil gerne give et babyaftryk i barselsgave, kan jeg købe et gavekort?

Ja, det kan du gøre ved at sende en mail til hello@babyaftryk.dk

Hvor lang tid går der før jeg modtager mit babyaftryk?

Det at få lavet selve aftrykket tager ikke så lang tid. Det er alt det der sker, fra du har fået lavet jeres aftryk, til du står med et færdigt unika-produkt i hænderne der tager tid. Faktisk tager det op til 4 måneder fra du har fået lavet babyaftrykket, til at I får det leveret. Det lyder som utrolig lang tid, og det er det også, men ler er ikke et materiale der lader skynde på sig, særligt ikke hvis man gerne vil undgå revner og andre ulykker i ovnen.

Hvorfor går der egentlig så lang tid inden jeg modtager det færdige babyaftryk?

Det korte svar er at kvalitet tager tid.

Det lidt mere uddybende svar er, at det er en lang proces af flere årsager;

Efter vi har mødtes og lavet jeres babys aftryk, fragtes babyaftrykket forsigtigt tilbage til keramikværkstedet, hvor aftrykket tilpasses, rettes til, der evt. laves retouch, samt sættes navn og den info på, som jeg har aftalt med dig.

Så lægges babyaftrykket til tørre, og det ligger og tørrer min. 6 uger, hvor jeg løbende tilser det, og mærker efter hvornår det er tørt nok til at komme i ovnen. Da ler er et organisk materiale absorberer det fugt fra omgivelserne, så vejret kan faktisk også påvirke tørretiden.

Når babyaftrykket er klart til at komme i ovnen, bliver det først brændt til ca. 900 grader, dernæst bliver det evt. glaseret, og så brændt igen til næsten 1300 grader. Det er først efter sidste brænding at vi kan se om brændingen er lykkedes. Langt de fleste babyaftryk kommer fine og hele igennem processen, men skulle uheldet være ude tilbyder vi selvfølgelig at man kan få lavet et nyt babyaftryk uden beregning.

Aftrykket hentes som udgangspunkt i den butik hvor det er lavet. -Med mindre vi har lavet en anden aftale.

Du modtager en mail når aftrykket er klar til afhentning.

Har du mit færdige babyaftryk med når du kommer tilbage og laver aftryk næste gang?

Som udgangspunkt vil svaret på dit spørgsmål være: “Ja jeg har det med og du hører fra mig når det kan afhentes.” Men der kan være meget få undtagelser, hvor dit aftryk ikke er nået med.

Jeg kan virkelig godt forstå at man er spændt på at modtage sit færdige aftryk. MEN… jeg modtager faktisk en del mails fra folk som kan se at jeg kommer tilbage til den by hvor de sidst fik lavet deres aftryk. Det er tidskrævende for en enkeltmandsvirksomhed at skulle besvare en masse af den slags henvendelser om hvor langt lige præcis dit aftryk er i processen. Det er også meget tidskrævende at skulle kigge alle aftrykkene igennem -adskillige gange- for at danne sig overblik over hvilke aftryk er hvor i tilblivelses- og leveringsprocessen.

Derfor vil jeg bede en lille bøn - nej faktisk en STOR bøn; og det er at afvente og se om ikke der kommer en mail fra mig i ugen efter jeg har været tilbage i “din” by.

Hold også lige øje med dit spamfilter i den periode.

Men du hører som sagt fra mig når dit aftryk er klar til afhentning. Og jeg gør mig selvfølgelig umage for at holde mine leveringstider.

Er der gået langt over 4 måneder siden du fik det lavet, og har du intet har hørt, så skal du selvfølgelig give lyd. Mailen fra mig er sikkert endt i dit spamfilter og er blevet slettet igen. Det sker nogen gange.

Har du andre spørgsmål?

Send os en mail på hello@babyaftryk.dk, så svarer jeg hurtigst muligt.